Marie Design

Marie Christiansen

Jeg har visuel kommunikation som omdrejning for mit virke. Jeg er lektor på Københavns Erhvervsakademi, hvor jeg primært underviser i UI og UX. Min undervisning udvikler jeg ud fra nye tendenser og efterspørgsel hos vores aftagere i erhvervet.

Oplæsgsholder på OEB konference

OEB konference

Jeg er interesseret i nye undervisningsformer og lærings-teknologier. I 2016 var jeg I Berlin på den internationale læringskonference OEB for at tale om den dengang hypede lærings-tilgang “Flipped Learning” som jeg eksperimenterer med i min undervisning. Her ses jeg glad og lettet efter min præsentation.

Udgivelse af trilogi

Da jeg var ung og ny-udklækket designer, havde jeg meget på hjertet. Det blev til en bog-triologi udgivet gennem Lindhard og Ringhofs datterselskab Carlsen, hvoraf den ene bog fik anerkendelsen White Raven.

Inden jeg nåde dertil, gik vejen forbi et arbejdslegat fra Statens kunstfond og entreprenørskab i form af etablering af mit eget forlag for at få udgivet mine bøger.

Her fik jeg genereret nok PR til, at min første bog blev interessant for de rigtige forlag. Jeg indgik en aftale med Carlsen og fik igennem dem udgivet de næste to bøger i trilogien.

Mange spørger, om jeg skal udgive flere bøger, og ja – det skal jeg. Jeg skal bare lige først have styr på, hvordan man gør det, når man også er mor til to rollinger og har et spændende fuldtidsjob som lektor.